For tredje gang i karrieren kan Leon Madsen kalde sig europamester i speedway.
Den 37-årige dansker sikrede sig titlen med en tredjeplads i sæsonens fjerde og sidste EM-afdeling i Pardubice i Tjekkiet.
Tredjepladsen i finalen gav Madsen det ene point, der sendte ham øverst i det samlede regnskab. Han sluttede med 47 point, mens polakken Maciej Janowski samlede 46 og tog sølv.
Leon Madsen vandt også EM-guld i 2018 og 2022.
ritzau