Selv de aarhusianere, der havde truffet det fornuftige valg at se kampen hjemmefra, strømmede mod Busgaden, da Kevin Yakob øgede AGF’s føring over Brøndby til 2-0. I det centrale Aarhus blev mennesket som flokdyr tydeligt demonstreret. Busgaden forvandlede sig til én stor folkefest, hvor alle i hvide trøjer var inviteret.
’De Hviie’ havde sikret sig klubbens første danske mesterskab i 40 år – og gjort det på ærkerivalerne fra Brøndbys hjemmebane.