På et eller andet tidspunkt i en fodboldspillers karriere opstår der et øjeblik, hvor træneren smider ham eller hende ud på dybt vand for at finde ud af, om evnerne rækker til at holde sig oppe.
Det kan være i en nedrykningskamp om at blive i Serie 4. Det kan, som i tilfældet Oliver Provstgaard, være at skulle starte inde i en landskamp mod Norge på Ullevaal med Erling Haaland som direkte modstander.