6-4, 6-4, lød de overbevisende cifre på lystavlen, da den 19-årige russer Maria Sjarapova kunne falde på knæ foran 23.000 tilskuere efter finalesejren i US Open over belgiske Justin Henin-Hardenne.
»Jeg er så glad for at være i New York – det er min yndlingsby. Jeg har tabt de seneste fire gange mod Justine, så jeg tænkte, jeg må bare vende tingene 360 grader og gøre det modsatte af, hvad jeg plejer. Jeg er simpelthen så glad. Det er ikke hver dag, man oplever det her, og det er det, man arbejder for hver eneste dag«, lød det fra Maria Sjarapova efter sejren.



























