Selv om Søren Kjeldsen ikke leverede sin bedste runde på sidstedagen af golfturneringen Omega European Masters i de schweiziske alper, endte han med at tage endnu et hop opad i tabellen og sluttede på en flot fjerdeplads i samlet otte slag under par.
Efter lørdagens flotte runde i fire under par besindede Søren Kjeldsen sig søndag og gik banen i et enkelt slag under, men scoren var nok til at sikre den 31-årige dansker sit bedste resultat siden fjerdepladsen i BMW International Open i august sidste år.




























