Golfspilleren Thomas Bjørn virker opsat på at vise, at det var en fejl, da holdkaptajn Ian Woosnam i sidste uge vragede danskeren til det europæiske Ryder Cup-hold.
Thomas Bjørn lod i hvert fald køllerne tale på første runde af European Tour-turneringen Open de Madrid. Den 35-årige golfer slog sig rundt tre slag under banens idealscore, og ligger foreløbig på en delt ottendeplads.




























