En dyr dobbelt bogey på 16. hul kostede den danske golfspiller Amanda Moltke-Leth muligheden for den første sejr på Ladies European Tour.
Den 30-årige københavner havde ellers ført efter både første- og andendagen af English Open i Biddenden, men hun måtte i stedet tage til takke med en fjerdeplads efter den tredje og sidste runde.



























