Selv om Danmarks Idræts-Forbund på weekendens repræsentantskabsmøde traf den epokegørende beslutning, at der ikke længere skal lægges danske forbehold ned over de internationale OL-kvalifikationskrav, forestår der et større administrativt arbejde med at fastlægge de konkrete betingelser for at komme med til Beijing om to år.
DIF-beslutningen vil primært tilgodese de vintersportsgrene, hvis manglende tilstedeværelse i Torino tidligere i år var genstand for en omfattende debat.




























