Rudy Markussens sammenbrud ved lørdagens VM-stævne i Parken handlede om ren og skær manglende motivation på grund af store kontroverser med manager Mogens Palle.
Sådan forklarer supermellemvægteren i hvert fald tingene dagen efter nederlaget til russiske Sergej Tatevosjan, da danskeren opgav i syvende omgang, og derfor vil Markussen ikke længere have noget med Mogens Palle at gøre.



























