Spillerforeningens direktør Mads Øland bliver en del af det fodboldpolitiske arbejde på højt niveau, når han træder ind i bestyrelsen for den internationale spillerforening, FIFPro.
Mads Øland blev ved en netop afholdt kongres i Rio valgt ind i FIFPro's bestyrelse og skal dermed deltage i arbejdet for bedre vilkår for fremtidens fodboldspillere.



























