Charlottenlund-championen Steen Juul fortsætter sin store succes med In Cap n’Gown i de svenske travløb.
Parret vandt Sølvdivisionen i Malmø til en førstepræmie på 125.000 skr. til vinderodds 6,32 i den gennemsnitlige kilometertid 1 minut 13,6 sekund. Parret startede fra et udvendigt spor nr. 7 bag startvognen, men efter en voldsom forcering på den første omgang kom hesten til førerposition, og den svarede flot på et angreb fra Jeannes Shadow (Peter Ingves).




























