Efter sin første turneringssejr siden 2002 foretog Kristian Pless et længdespring, da verdensranglisten i tennis i dag blev revideret.
Kristian Pless er nu nummer 93 i verden, hvilket er hans bedste placering siden marts 2003 og en fremgang på 12 pladser i forhold til sidste uge. Pless' bedste placering nogen sinde var som nummer 65 i januar 2002. I denne uge er Pless tredjeseedet i en 75.000 dollar-turnering i Nashville.

























