Det danske håndboldlandsholds stærke stregspiller Michael Knudsen har udskudt hjemrejsen til Danmark og tager endnu et år i den tyske storklub Flensburg/Handewitt.
»Jeg bliver en sæson mere. Det har været en utrolig vanskelig beslutning. Flensburg/Handewitt ville gerne forlænge. Jeg havde tilbud fra mange andre udenlandske klubber, og jeg har også fået utroligt mange tilbud fra danske klubber. Nu er beslutningen truffet, og det er en lettelse«, siger Michael Knudsen til De Bergske Blades netavis.




























