Med tre danske rekorder gav Oliver Sundberg sig selv en fremragende optakt til den internationale sæson, der starter om tre uger med et World Cup-stævne i Heerenveen.
Den 24-årige dansker har sammen med Cathrine Grage og den ny landstræner, Trinette Ufkes, forberedt sig til sæsonen med blandt andet en træningslejr i Erfurt, hvor de i weekenden rundede succesrigt af med deltagelse i et stævne.




























