Den 32-årige Klavs Bruun Jørgensen skifter til sommer fra GOG Svendborg TGI til FCK Håndbold. Har tiltræder han på en toårig kontrakt.
»Jeg har haft en fantastisk tid i GOG, hvor vi blandt andet har vundet tre pokaltitler og et mesterskab. Nu glæder jeg mig til en ny udfordring i en spændende klub. Det er mit indtryk, at organisationen og trænerteamet omkring FCK Håndbold er i top, og jeg kan mærke, at klubben satser alt på at være med helt oppe i toppen af ligaen«, siger Klavs Bruun Jørgensen i en pressemeddelelse mandag.






























