Det skulle have været kampen, hvor Danny Williams med tilnavnet 'The Brixton Bomber' en gang for alle satte sig på den professionelle britiske sværvægtstrone, men i stedet blev det formentlig den 33-årige boksers sidste optræden i ringen.
For modstanderen lørdag aften i Excel Arena i London, Williams' 35-årige landsmand Audley Harrison, ville det anderledes, og efter blot to minutter og 33 sekunders boksning af tredje runde valgte kamplederen at stoppe kampen til Harrisons fordel.



























