Der var dømt herrefight og blodbad for alle pengene, da bokseren Martin Kristjansen til aften mødte den 40-årige italiener Stefano Zoff i en dobbelt titelkamp på Kristjansens hjemmebane i Antvorskovhallen i Slagelse.
Kampen over 12 omgange gjaldt det ledige EU-mesterskab samt Martin Kristjansens interkontinentale WBO-titel i letvægt samt retten til at møde hviderusseren Romanov, der er nybagt europamester.



























