Selv om Norge spillede uden holdets største profiler Katja Nyberg og Gro Hammerseng, formåede de norske håndboldkvinder at vinde nationens tredje EM-guldmedalje med en sejr på 27-24 over Rusland.
Norge tog teten fra første fløjt, men var ved at sætte en sikker pauseføring på 16-12 over styr i anden halvleg i Hovet Arena i Stockholm, hvor flertallet af de 4.700 tilskuere gik amok i norsk sejrsjubel.



























