Lars Krogh Jeppesen er med i den 18-mands landsholdstrup, der skal spille VM-forberedelsesturneringen Lauritz Knudsen Cup i næste uge.
Herrelandstræner Ulrik Wilbek har tidligere i forbindelse med offentliggørelsen af sin VM-trup tidligere på måneden sagt, at han kun ville tage Lars Krogh Jeppesen med til de forestående verdensmesterskaber i Tyskland, hvis han var helt sikker på, at venstrebacken var ugeneret af de rygsmerter, der for en måneds tid holdt ham fra at spille i sin tyske klub THW Kiel.



























