Sisus basketballkvinder vandt lørdag en knusende sejr på 74-57 i pokalfinalen over Hørsholm og fik dermed revanche for sidste års finalenederlag mellem de to modstandere.
Med en særdeles træfsikker Malene Lindholm foran et begejstret publikum i Amagerhallen lagde Sisu stærkt ud og bragte sig fra start foran med 14-4, hvilket tvang Hørsholm-træner Morten Thomsen til en hurtig timeout. Opsangen hjalp en smule, men da de to hold gik til pause havde Sisu øget forspringet til 42-24.




























