Dániel Buday og Carlos Perez er nok ukendte for de fleste danske sportsentusiaster. Og det vil de til Ulrik Wilbeks tilfredshed forblive med at være i forbindelse med det forestående VM i håndbold i Tyskland.
De to ungarske spillere kommer nemlig slet ikke med til VM, og det passer den danske landstræner Wilbek glimrende. De to spillere fra Veszprem er nemlig to af de mest scorende på det ungarske landshold, som er Danmarks første modstander på lørdag i Ostseehalle i Kiel.



























