Peter Gade har i de seneste dage været plaget af sygdom og hospitalsindlæggelse, og først i sidste øjeblik besluttede Danmarks bedste herresingle i badminton sig for at stille op i Malaysia Open - den første turnering i den nye Super Serie.
Optakten til førsterundeopgøret mod hollænderen Eric Pang satte da også sit præg på opgøret, og således var Gade presset hårdt i første sæt. Han overlevede en sætbold ved stillingen 19-20 i første sæt, men fik hevet det hjem med 22-20, og derfra var der ingen tvivl om sejren mod hollænderen, der er nummer 18 på verdensranglisten.






























