Los Angeles fik i dag lidt ekstra kræfter i kampen om at blive USA's bud på en værtsby for OL i 2016.
Arnold Schwarzenegger, guvernør i Californien, og byens borgmester Antonio Villaraigosa forsøgte således at overbevise USA's Olympiske Komité om, at Los Angeles er det rette sted at placere det kæmpemæssige arrangement. Englenes by, der også afholdt OL i 1984, kæmper i øjeblikket med Chicago om at blive USA's næste bud på en OL-by.




























