Det var to hold i krise, der søndag gjorde op om sejren i Rødovre Skøjtearena, Herlev havde tabt sine foregående fem kampe, mens Rødovre havde fem nederlag i seks kampe.
Rødovre fik lidt af en drømmestart, da holdet allerede efter fire minutter havde bragt sig foran 2-0. Selv om Rødovre også bragte sig på 3-1, så var det Herlev, der var stærkest i længden og kunne vinde kampen 8-5.




























