Den danske venstrefløj Lars Christiansen vedkendte efter bronze-sejren over Frankrig, at nederlaget i semifinalekampen mod Polen var glemt.
»Ja lige pt. er den. Vi er sindssygt glade, jeg synes også vi har fortjent det, for vi har spillet rigtigt godt over hele turneringen. Vi har haft nogle små perioder i kampene, hvor vi ikke har været der, men i dag, der spiller vi måske den mest komplette kamp i den her turnering. Vi spiller rigtigt godt i angrebet, og vi spiller rigtigt godt i forsvaret. Vi er et af de kommende hold for fremtiden«, sagde Lars Christiansen efter kampen til TV2.




























