Viborgs håndboldkvinder sikrede sig to vigtige point i kvindernes Champions League, da holdet vandt søndagens udekamp med 37-35 over tyske Leipzig.
Viborg havde fuldstændigt styr på kampen det meste af tiden og var foran med 21-16 ved pausen. Først henimod slutningen begyndte Leipzig at bide fra sig. Men det var formentlig et udslag af, at Viborg-træner Tomas Ryde havde valgt at give nogle af de unge, uerfarne spillere chancen.



























