Finsk langrend fik torsdag igen vist, at den nærmer sig fordums storhedstid, da fire finske kvinder triumferende kunne fejre nyerobret VM-guld på stafetten over 4x5 kilometer.
Guldrusen blev grundlagt allerede på de to første ture med klassisk stil, hvor Virpi Kuitunen og Aino-Kaisa Saarinen satte konkurrenterne på plads. Så var det op til nordmændene at kæmpe om sekundære placering, og det blev til bronze, mens tyskerne fik kilet sig ind på andenpladsen.





























