Selv om Århus GF-spilleren Heino Holm Knudsen startede udekampen mod Team Tvis Holstebro på bænken, så fik han i den grad sat sit harpiksklistrede fingeraftryk på Tele 2-Ligakampen, der endte med århusiansk sejr på 37-31 efter at hjemmeholdet endda førte 18-16 ved pausen.
Knudsen var nemlig i forrygende spillehumør og lavede i alt femten mål i kampen, heraf ti i anden halvleg.



























