En mulig dopingsag er under opsejling ved VM i svømning, som bliver afholdt i australske Melbourne.
Det lokale politi meddelte onsdag, at små tomme medicinflasker var blevet fundet ved et af de hoteller, hvor en række af deltagerne bor under mesterskaberne. Små mængder af et stadigt unavngivent, men ulovligt dopingmiddel, blev også fundet i den kasse, som medicinflaskerne stod i.



























