For en dansk trup uden oplagte medaljekandidater er fokus først og fremmest lagt på OL-kvalifikation, når det fra på mandag gælder verdensmesterskaberne i svømning.
Det kræver for de flestes vedkommende, at de forbedrer de danske rekorder, der i hovedparten af tilfældene tilhører dem selv, og lykkes det i den grad, de elleve svømmers målsætninger giver udtryk for, kan VM i Melbourne blive alle tiders rekordstævne.




























