Selv om Aalborg DH havde en solid føring på 34-24 med i bagagen fra Danmark til returopgøret i håndboldens Champions League mod Hypo Niederösterreich fra Østrig, røg jyderne ud af turneringen.
Føringen var nemlig ikke stor nok, da østrigerne på hjemmebane sejrede med hele 31-19, hvilket sender Hypo, der har danske Ryan Zinglersen i trænersædet, videre til turneringens semifinaler med en samlet sejr på 55-53.



























