Da Flemming Velin eller stald Biovet købte Frøkjærs Jeans for et millionbeløb i begyndelsen af 2004, var hesten anset for at være et af travsportens største talenter. Den havde netop vundet i sin debut i travsportens mekka, Vincennes-banen i Paris, og vejen mod en international karriere synes at være begyndt.
Skuffede forventninger
Men sådan gik det slet ikke. Frøkjærs Jeans vandt et par stærke sejre for Axel Jacobsen i sommeren 2004, men siden har den slet ikke været først over stregen, og mange af starterne siden er sluttet med galop.
I perioden siden købet har den indtjent 315.000 kr., og det havde været udmærket eller fint, hvis det havde været en hest til ”normal” pris. Men faktisk har hesten overhovedet ikke levet op til forventningerne.




























