Lodtrækningen var ikke venlig mod de danske fodboldkvinder, som til september skal til VM i Kina.
Ved søndagens lodtrækning i Shanghai havnede Kenneth Heiner-Møllers damer i gruppe D sammen med værterne fra Kina, VM-outsideren fra Brasilien og New Zealand, som på papiret var det værste hold danskerne kunne trække fra fjerde seedningslag.




























