Tom Kristensen: Jeg glæder mig til at komme tilbage

Tom Kristensen er ved godt mod efter en bilulykke i Tyskland.
Tom Kristensen er ved godt mod efter en bilulykke i Tyskland.
Lyt til artiklen

Racerkøreren Tom Kristensen er indlagt i Mannheim efter en alvorlig ulykke i går på Hockenheim i Tyskland.

Tom Kristensens Audi blev ramt af konkurrenten Timo Schneider og snurrede rundt. Herefter kolliderede franskmanden Alexandre Premat frontalt med danskerens bil, der også blev ramte af briten Susie Stoddart. Bilen bliver bygget op Tom Kristensen har det godt, men er stadig indlagt. »Jeg glæder mig til at komme tilbage. Lige nu er de ved at bygge en bil op, så jeg regner med at være tilbage snart«, siger Tom Kristensen til TV2/NORD. Den nordjyske racerkører blev hurtigt fløjet til Mannheim på det lokale hospital, hvor han, efter undersøgelser, ikke har brækket noget. Tom Kristensen har fået en mindre hjernerystelse og kan ikke huske noget fra sammenstødet. »Jeg har det efter omstændighederne godt. Jeg har en smule hovedpine, men jeg kan ikke huske at jeg blev båret ud af bilen efter crashet. Jeg kom først til mig selv, da jeg lå på en båre og var ved at blive båret væk fra bilen. Jeg erindrer larmen fra bilen, men kan ikke huske, hvordan det skete«, fortæller nordjyden til TV2/NORD. Held findes ikke Flere har betegnet ulykken som meget alvorlig, selv mener Tom Kristensen dog ikke han var heldig, fordi han slap uden skrammer. »Der er ikke noget, der hedder held i motorsporten. Det her er en bil, som er godt udviklet, så min hjelm og sikkerheden gjorde, at der ikke skete noget«, siger Tom Kristensen. »Det her kan ikke få mig til at stoppe med min karriere, det tænker jeg overhovedet ikke på. Lige nu glæder jeg mig bare til at komme tilbage i bilen og selvfølgelig se min familie«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her