Med en tredjeplads i den første konkurrence om det franske holdmesterskab fik Rasmus Henning for anden gang på en uge vist, at det går rigtig godt efter sidste års langvarige skadespause.
På den franske Atlanterhavskyst blev Rasmus Hennings hold godt nok kun nummer fire i den første af de fem afdelinger, men individuelt leverede den 30-årige dansker en meget tilfredsstillende indsats, der matcher sidste uges World Cup-tredjeplads i Lissabon.



























