Når Caroline Wozniacki i næste uge i Paris får sin debut i en Grand Slam-turnering, er det med den hidtil bedste placering på verdensranglisten som moralsk baggrund.
Efter en sæson med 22 sejre og 6 nederlag og senest en kvartfinaleplads i sidste uge i Marokko avancerede den 16-årige danske tennisspiller 9 placeringer og overhaler derfor som nummer 107 den 110.-plads fra tidligere i år, der har været hendes hidtil højeste rangering.




























