To bronzemedaljer i herredouble kom i hus ved VM i Madrid i fjor, og til august stiller Danmark igen ind på medaljehøst, når VM spilles i Malaysia.
»Vi vil gerne have medaljer. Det er det, vi går efter, og vi har udtaget de spillere, vi mener, har mulighed for at gøre sig gældende«, siger landstræner Steen S. Pedersen i en pressemeddelelse fra Danmarks Badminton Forbund (DBF).



























