Cykelsporten vil fortsat være at finde på det olympiske program, selvom den seneste tid har budt på den ene dopingbekendelse efter den anden. Senest med de to års karantæne, som den tidligere vinder af Giro d'Italia Ivan Basso fik for at have planlagt at dope sig.
»Min og IOC's holdning er klar. Vi bør ikke smide barnet ud sammen med badevandet. Det er ikke UCI, der snyder, det er rytterne«, siger præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, Jacques Rogge.




























