Den fireårige travhoppe Lupo Bianca vandt trods en galop i første sving og et løb udvendigt på den førende hest en meget sikker sejr for Flemming Jensen i Grand Prix-udtagelsen for fjorten dage siden.
Men selv om det så let ud, var løbet alligevel lidt af en strabads i silende regn og mudderpølen på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, og det kunne mærkes på hoppen i dagene derefter.




























