»Jeg var da glad for, at hun indrømmede, at hun også var træt, for det var jeg allerede efter første sæt«, pustede Camilla Martin, da hun på fight og vilje endnu engang havde føjet et døgn til afskedsfesten i Århus. 11-4, 7-11, 11-3 var cifrene, der sendte japaneren Kanako Yonekura ud af Denmark Open og hovedpersonen videre til dagens semifinalen. »Faktisk havde jeg regnet med at være slået ud allerede i første runde - det kan jeg jo godt tillade mig at indrømme nu«, sagde Camilla Martin med henvisning til lodtrækningen, der gav hende kinesisk modstand fra første færd. »Så jeg var forberedt på at skride i svinget med det samme og nåede da også momentvis i aften at tænke, at det kunne være slut, indtil min velkendte stædighed tog over«, fortalte hun og takkede assisterende landstræner Jens Meibom for hjælpen med at holde hende inde i kampen, da det så sortest ud efter nederlaget i andet sæt. Vejede 100 kilo »På et tidspunkt kunne jeg kun høre hans stemme, der fortalte mig, at jeg skulle rykke frem på banen, og at jeg skulle smashe hende på kroppen. Det hjalp, da jeg havde ondt i lysken og følte, at jeg vejede 100 kilo«, sagde Camilla Martin og fralagde sig »for en gangs skyld« favoritrollen i semifinalen mod kineseren Xie Xingfang. Med sig til semifinaleprogrammet har hovedpersonen to af de fire danske herresingler, der spillede kvartfinaler. Kenneth Jonassen var den af taberne, der havde mest grund til at ærgre sig. Efter at have vundet et velspillet første sæt over den kinesiske verdensetter Lin Dan med mindst mulige margin - 17-16 - tabte han andet stort og måtte inden tredje sæts begyndelse trække sig med en fiberskade i ballen. »Tidligt i kampen kunne jeg mærke, at den trak sig sammen, men regnede faktisk med, at det ville fortage sig i løbet af opgøret. I stedet blev det kun værre, og ved stillingen 3-2 i andet sæt kunne jeg mærke et 'klak', så jeg lod være med at spille mere i det sæt for at få fysioterapeutens vurdering i pausen. Og så viste det sig altså, at jeg ikke kunne fortsætte«, fortalte Kenneth Jonassen og ærgrede sig grundigt. Chanceløs Kaldau Niels Chr. Kaldau vandt også første sæt over en kineser - verdensmesteren Xia Xuanze - men var reelt chanceløs i resten af kampen. »Ja, jeg fik røvfuld i andet og tredje sæt. Jeg kunne simpelthen ikke få angrebene ned på ham, og så er det svært. Når først han kommer oven på og kan kontrollere kampen, så er han svær at spille mod. Jeg endte med at forcere for meget og overplacerede boldene«, slog han fast efter nederlaget, som Peter Gade kan revanchere oven på sin klare sejr over hollænderen Dicky Palyama. Anders Boesen sørgede til gengæld for at holde boldene inde på banen i sin kvartfinale mod Ng Wei fra Hongkong og avancerede til semifinalen i en tosætter, der trak tænder ud. »Det var smukt, at jeg kunne vinde første sæt 17-16, for jeg må indrømme, at jeg efterhånden godt kan mærke, at jeg spillede mange kampe på vej mod finalen i Dutch Open i sidste uge og har haft et par hårde tre-sættere de seneste dage her i Århus«, sagde Anders Boesen, der aldrig har vundet en grand prix-turnering og nu har topseedede Lin Dan som første forhindring mod det mål. I mixeddouble var Mathias Boe og Helle Nielsen marginaler fra karrierens første grand prix-finale, men tabte med to gange 15-13 til kineserne Chen Qiqiu/Zhao Tingting, som de ellers slog i tre sæt i sidste års Singapore Open. »Han spillede som dengang, men hun er blevet meget bedre. Derfor forsøgte vi at slå Chen Qiqiu, men makkeren greb godt ind. Samtidig kørte mine server ikke helt, som de skulle - og mere skal der altså ikke til«, konstaterede Helle Nielsen efter nederlaget til nr. 9 på den verdensrangliste, hvor danskerne i øjeblikket er nr. 72 med stor pil opad, fordi de først for nylig har genoptaget turneringsaktiviteterne oven på hendes langvarige skulderskade.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























