Danmark vandt i aftes aften sikkert semifinalen ved VM i speedway for hold på hjemmebanen i Vojens.
Dermed kvalificerede holdet sig direkte til næste weekends finale, som køres i polske Leszno. De forsvarende danske verdensmestre var på forhånd udråbt som favoritter til at snuppe førstepladsen foran andre stærke nationer som Polen og Australien. Danskerne fik imponerende 60 point mod Polens 44, Australiens 39 og Finlands 11. To gange Pedersen scorede 13 point »Vi var alle sammen klar. Vi ville gerne køre en god match på hjemmebanen, og det gjorde vi. Vores bredde trup gjorde, at vi var helt suveræne«, sagde Bjarne Pedersen kort tid efter æresrunden.



























