Der køres otte derbyprøver på Charlottenlund Travbane fra fredag eftermiddag kl. 15, fire for hingste og fire for hopper, og der gælder det generelle krav, at man skal sikre sig mindst en andenplads for at være stensikker på en finalebillet til derbyløbene i weekenden om fjorten dage.
Så vil en fintælling sikre fire andre deltagere i både derby og Hoppe-derby, men kuskene ved, at det i kvalifikationen er andenpladsen, det gælder, og helst sejr, for så får man lov til at vælge de bedste startspor i finalen.




























