Anders Hansen havde en blandet dag, da han i går gik første runde af golfturneringen Barclays Classic i New York, hvor han dyster mod nogle af verdens bedste golfspillere.
Danskeren lagde stærkt ud med to birdier på banens første ni huller, men herefter gik det den forkerte vej med bogeyer på 13., 14. og 17. hul. Med en birdie på sidste hul lykkedes det dog for Anders Hansen at redde en runde i par med 71 slag.




























