Den danske speedwaykonge Nicki Pedersen viste igen, at han lige nu er verdens bedste til at tøjre de iltre maskiner på det beskidte underlag.
Der var ingen Grand Prix-point på spil, da Pedersen kørte med i Elite Riders Championship i England, men løbet har megen prestige, og det var en glad Nicki Pedersen, der kørte først over stregen i en finale, hvor Chris Harris blev toer og Leigh Adams blev treer.



























