Simon Bræmer lynede igen, da AaB vandt en fortjent sejr på 2-1 over OB på Odense Stadion. 6.789 tilskuere kunne se Bræmer nette to gange i første halvleg - først efter fornemt forarbejde af Martin Ericsson i det 22. minut og siden i det 28. minut, hvor den meget stærkt spillende Mathias Lindström stod for forarbejdet. Med sejren gjorde AaB deres for at sikre sig sølvmedaljerne i Superligaen og holde spændingen til de to sidste kampe, hvor holdet møder deres konkurrenter til pladsen i form af FC København på onsdag og FC Midtjylland på søndag. Bedre end OB AaB var bedre end OB på samtlige pladser i første halvleg. Føringen kunne godt have været på mere end to mål efter de første 45 minutter, men godt spil af OB-målmand Arek Onyszko hindrede blandt andre Mattias Lindström i at score, da han allerede efter fire minutter var alene igennem. AaB spillede sig til meget plads i OB's forsvar, der var sårbar overfor flade bolde i dybden. Simon Bræmer lå hele tiden og lurede på kanten af offside, og det voldte OB's midterforsvar store problemer. På kanten kom teknisk stærke Lindstrøm gang på gang til indlæg. Anden halvleg skiftede karakter. AaB trak sig længere tilbage på banen og overlod boldbesiddelsen til OB, der dog ikke kom til mange chancer ud over ved det mål, som Steffen Højer scorede i det 87. minut. »Vi var for passive offensivt i anden halvleg. Det kan have noget at gøre med, at der er blevet scoret meget imod os i anden halvleg i denne sæson. Vi mistede en føring til Brøndby, hvor vi kun fik uafgjort, og vi gjorde det samme mod Viborg, men den vandt vi heldigvis«, sagde AaB-træner Erik Hamrén efter kampen. Svagt forår OB har haft et meget svagt forår, og dagens kamp ændrede på ingen måde på dette faktum. »Vi tabte til et bedre hold, og for første gang i foråret synes jeg, vi spillede dårligere end resultatet«, sagde OB-træner Troels Bech efter kampen. Tilskuerne på Odense Stadion begyndte allerede med 20 minutter igen at udvandre fra stadion, og da kampen blev fløjtet af, blev spillere og trænere fra OB mødt af buh-råb fra tilskuerne. »Vi var selv skyld i, at det ikke var nemt at være OB-fan i dag«, var Bechs kommentar til de negative ytringer fra tilskuerne efter kampen. Kosmetisk betydning OB kan efter nederlaget ikke længere håbe på Royal League-deltagelse til næste år, og de to sidste kampe bliver af kosmetisk betydning for OB's placering. OB har i foråret ikke været det tophold, der ellers er ambitionen i det fynske. »Vi er ikke tilfredse med dette forår, og vi vil sætte os ned og analysere på foråret, det er den eneste kommentar jeg har til, hvad vi vil gøre nu«, sagde OB-direktør Kim Brink efter kampen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























