Badmintonspilleren Peter Gade levede ikke op til sin semifinaleseedning, da han spillede tredje runde i Taiwan Grand Prix.
Efter at have misbrugt fire sætbolde i første sæt tabte danskeren 25-27, 14-21 til koreaneren Lee Hyung Il, som i øjeblikket blot ligger nummer 46 på ranglisten, men som dog vandt VM-bronze sidste år.




























