Er argentinsk tango bedre end brasiliansk samba? Brasilien er verdensmester - men Argentina kan kalde sig verdens stærkeste fodboldnation, hvis argentinerne gentager bedriften fra VM-opgøret for en måneds tid siden mellem de to sydamerikanske giganter. Dengang blev brasilianerne 'smadret' med 3-1. Og dermed må man mene, at argentinerne har det psykologiske overtag, når Confederations Cup-slutkampen fløjtes i gang. Argentina er klar Ganske vist har de argentinske spillere haft en hviledag færre end finalemodstanderne, og de imponerede langtfra i straffesparksgyseren mod Mexico. Men det har ingen betydning, fastslog både landstræner Jose Pekermann og 100 kamp-jubilaren, Javier Zanetti. »Argentina er altid klar til at møde Brasilien, helt klar«, bemærkede professor Pekermann, som han kaldes. Meget afgørende for argentinerne vil det være, om midtbanestyrmanden Juan Requelme kommer til at præge spillet mere end i søndags. Og det kan meget vel blive tilfældet, fordi brasilianerne næppe vil spille så disciplineret og kompakt i defensiven, som de taktisk kloge mexicanere gjorde. Mexicanerne havde en mand tæt på Riquelme hele tiden, og de lukkede effektivt af i de fleste rum, så det argentinske spil ikke kom i fulde omdrejninger. Brasilien på hælene Brasilianerne var længe lidt på hælene mod tyskerne i Nürnberg lørdag aften, fordi de kom i undertal på midtbanen i deres 4-2-2-2-formation. Foran fireback-kæden - hvor FC Bayern-stopperen Lucio er en gigantisk 'stopklods' - spiller brasilianerne med to defensive folk, Emerson og Ze Roberto. De to andre midtbanefolk, Ronaldinho og Kaka, tager ikke så meget fra langt tilbage på banen. De må bevæge sig stort set, hvor de vil - og egentlig vil de vist helst ligge inde mod midten, så det brasilianske kantspil i perioder er væk. Og angriberne Adriano og Robinho skal bare passe deres opgaver i front. Altså: Tit har Brasilien fire mand hængende fremme, når modstanderne overtager bolden. Det kan argentinerne straffe, fordi de er i stand til at spille hurtigt og direkte ud fra en talstærk midtbanekæde foran forsvaret, der ofte kun består af tre mand. Argentinerne spiller mest 3-5-2, men på en meget fleksibel måde. Målmanden er svagheden Argentinas svaghed kan være målmand German Lux, der godt nok blev helten med straffesparksredningen i Hannover-semifinalen, men ikke virkede alt for sikker ved indgreb, såvel i luften som ved jorden på hårde skud udefra. Og hvis noget hold har spillere, der er eksperter fra distancen, så er det Brasilien: Ronaldinho, Adriano, Kaka, Emerson og Ze Roberto. Det bliver dødsensfarligt for Lux og Co., når brasilianerne får frispark fra 20-25 meter. De har folk med så mange skudkvaliteter, at det ikke vil være nogen stor overraskelse, såfremt Brasilien vinder på en træffer langt udefra. Det bliver først en taktisk præget forestilling, hvor begge hold spiller på det sikre, på ikke at lave fejl, og det kan blive en hård fight med vilde nærkampe. Måske bliver der ikke megen plads til lækkerier og tekniske opvisninger, men Ronaldinho skal nok fremvise nogle af sine bedste 'numre', i form af skarpe driblinger, seværdige førstegangsberøringer og smarte drejninger, der sætter en modstander af. På papiret er det en kæmpestor finale - og ofte bliver man skuffet, når forventningerne er tårnhøje. Men hvis ikke det bliver et spillemæssigt højdepunkt, så bliver det en dramatisk og spændende forestilling som afslutning på mini-VM et år før store VM 2006.