Jagten på at indfri de sportslige ambitioner i Ikast-Bording Elitehåndbold bliver tilført yderligere økonomiske ressourcer.
Klubben er blevet optaget på minibørsen First North, og fredag havde 456 aktionærer købt aktier for 45 millioner kroner. Heraf vil cirka otte millioner gå til håndbolddelen i selskabet. Men der bliver ikke tale om en lønfest blandt spillerne af den grund, fastslår bestyrelsesformand Palle Høj.




























