At tabe første sæt 11-1 mindre end en time efter at have tabt en tæt semifinale kunne tidligere have smashet Michael Maze langt ud af stilen.
Danmarks bedste bordtennisspiller demonstrerede imidlertid i kampen om tredjepladsen ved European Super Cup, at han har flyttet sit mentale niveau betragteligt, da han besejrede russeren Aleksej Smirnov med 4-2 (1-11, 11-5, 5-11, 11-7, 11-6, 11-5).



























