Jan Pytlick, træneren for de danske håndboldkvinder erkender, at der var rutinen til forskel, da hans hold med flere debuttanter tabte med to mål til Frankrig i semifinalen ved GF World Cup i Århus.
»Det synes jeg. Vi laver alt for mange fejl og egentlig fejl på noget af det, som vi havde snakket om omkring Frankrig. Men der mangler vi lige noget erfaring. Jeg er sikker på, at hvis vores spillere havde spillet nogle flere kampe mod Frankrig, så havde vi også lukket mere af dernede«, siger Jan Pytlick til TV2.



























